Header Menu

Hjertets Alkymi

DKK149,95 inkl.moms

At finde en højere kærlighed

Disse følsomme, dybe og sjældne indsigter hjælper os med, at få adgang til den mest værdifulde og misforståede del af vores væsen – hjertet. De viser os, at mens kærlighed kan være medfølende og omsorgsfuld, så kan den også være stærk, dynamisk og praktisk – en katalysator for åndelig vækst.’

Du vil lære,

 – hvordan det modne hjerte overkommer skjulte blokeringer, for at kunne komme til at give og modtage mere kærlighed,

 – * hvordan du kan blødgøre og styrke hjertet til at skabe mere meningsfulde relationer på alle områder af dit liv.

Og – * hvordan selv de mest intensekærligheds- lektioner, –hvis vi er villige til at lære af dem, kan være den åbne dør til en højere kærlighed – og en højere måde at elske på.

Beskrivelse

Gør noget for dig selv 

At give til os selv hvad vi har brug, for betyder at vi bliver…vores egen personlige rådgiver, fortrolige, spirituelle leder, partner, bedste ven og omsorgsgiver… hvis vi lytter til os selv og vores Højere Kraft, så vil vi ikke blive ledt på afveje.

 MELODY BEATTIE

Carey stod ved en skillevej. Hun prøvede desperat at finde ud af, hvorfor hun aldrig kunne fokusere på en bestemt retning for sit liv. Under en lang bustur tilbage til sin hjemstavn, havde hun tid til at tænke –masser af tid. I sit hjertes stille rum, kaldte hun på Gud og til sit Højere selvs indre visdom, om at hjælpe hende med at finde en forklaring.

Da hun stod af bussen havde Carey en rystende åbenbaring. For første gang i sit liv så hun at grunden til at hun aldrig havde nået nogen mål i livet var den dybe overbevisning, at hun ikke kunne nå dem. Hun havde aldrig tilladt sig selv at forsøge, fordi hun var bage for at fejle.

Sommetider har vores mangel på selvtillid og evnen til at fastholde os selv, lige som for Carey, dybere rødder. Det kan gå tilbage til en kærlighedskrise, – en krise i selvkærlighed.

Elsker vi og sætter vi pris på os selv? Hvis vi ikke elsker os selv, så vil vi sabotere vores egen spirituelle, følelsesmæssige og professionelle fremskridt. Vi vil ikke tillade os selv at stige højere, simpelthen fordi vi ikke tror vi kan, eller at vi er værdige i at stige højere.

Denne spirituelle sygdom (ofte forstærket af vildledte forældre, kammerater, autoriteter og endda medierne) vil påvirke os med den falske besked, at vi ikke fortjener et tilfredsstillende job, et meningsfuldt parforhold, et smukt hjem eller de høje spirituelle oplevelser, som vi hat brug for og fortjener. Oven i, hvis vi ikke holder af os selv, så vil vi kortslutte vores egen evne til at give og modtage kærlighed. Faktum er at vi fejler, fordi vi bevidst eller ubevidst bare skal bevise at vi ikke er værdige.

”Dette selvhad kommer ikke kun i vejen med hensyn til at udtrykke kærlighed, det blander sig også når det drejer sig om at modtage kærlighed, ” skriver Dr. Harville Hendrix. ”Du kan ikke føle dig værdig til at acceptere kærlighed, hvis du ubevidst hader dig selv, eller bare hader en del af dig selv.”

Mennesker, der er spirituelle, plejer at holde meget høje forventninger til dem selv og derfor også være overkritiske af sig selv. De har også en tendens til at være ekstremt følsomme med hvad andre siger. Hvor vi bare bør være realistiske omkring hvad vi har at lære i livet og hvor vi kan forbedre os, så bør vi også være lige så realistiske med hensyn til spiritualitetens og livets natur. I dag er vi ikke hvor vi var i går, lige som vi heller ikke er hvor vi vil være i morgen.

Når vi forholder os til børn, så ved vi at de konstant vokser og udvikler sig, på vej mod større og større udfoldelse af deres potentiale, og vi kritiserer dem derfor ikke hvis de laver fejl. Den samme proces skulle vi også tillade os selv og andre, så vi i voksenlivet behandler vores sjæl med samme overbærenhed. 

Sjælen er vort indre barn, som er i en stadig proces imod større og større forfinelse af sit fulde potentiale. Uanset hvad vores sjæl oplever nu, så kan vi elske hende mens hun går på vejen mod større og større helhed. For hvad der er vigtigt er ikke hvor langt vi har igen, men at vi er fuldt optagede af selve processen. Kan vi lytte til hvad hjertet fortæller os er næste skridt på vejen og så tage det?

Måske har vi det lige som Lisa, og vi har ikke lyst til, at stå ansigt til ansigt med det som hjertet siger? Lisa var en enlig mor. Når hun ikke var sammen med sine børn, arbejdede hun dag og nat. Hun var så travlt optaget, at hun ikke fik tid til at tænke over tingene. Senere blev hun klar over at hun havde båret rundt på en masse skyldfølelse, og at hun havde gjort alt for ikke at se det.

”Det er hårdt at stoppe op og se på dig selv,” indrømmer hun. ”Det er meget lettere at sige: ”Giv mig noget jeg kan begrave mig selv i – et projekt som det vil tage mig år, at blive færdig med. Giv mig noget, der vil tage al min energi, så jeg ikke skal tænke på mine problemer. Men sandheden er, at du derved afskærer dig fra dine følelser.”

Efter at hendes børn var vokset fra reden, havde Lisa pludselig tid. Hvad gør jeg nu, tænkte hun. Stilheden fik hende til at vågne op. Den hjalp hende til at se, at hun aldrig havde givet sig tid til at kende sin egen inderste kerne. ”Du kan have så travlt med børn og karriere at du aldrig virkelig finder ud af, hvad du gerne vil være,” siger hun. ”Du tager dig ikke tid til at spørge dig selv, hvad du virkelig har brug for.”

Lisa nyfundne ensomhed blev nu en mulighed for selv-refleksion. Den hjalp hende med at opdage, hvorfor hun havde undgået stilheden så længe. Hun så at hun i årevis havde holdt sine forældre på afstand, fordi hun anklagede dem for at have slået hende. Samtidig følte hun sig skyldig over at hun havde været en ordentlig mundfuld, da hun var barn. Nu genoptog hun kommunikationen med forældrene og opdagede hvor kærlige og smukke de egentlig var. ”Jeg genetablerede en sand hjerte-kontakt med mine forældre, og det åbnede for en helt ny verden i mit hjerte,” siger hun.

Lisa har også arbejdet på at sætte sin rytme ned til at bevidst langsommere niveau. ”Jeg har givet mig selv lov til at tage mig af min sjæl,” siger hun. ”Nu tager jeg mig tid til at stoppe op og se på solnedgangen og glæde mig over de små ting.  Der gror et bed med stedmoderblomster midt i haven, og jeg nyder det hver gang jeg går forbi. Normalt ville jeg bare styrte til min bil og ville ikke engang se dem.”

Hvis du vil overgive dig til dit hjerte, så begynd med at lytte til hvad dit hjerte fortæller dig, at du har brug for lige i det øjeblik. Det kunne være alt fra at stoppe og nyde blomsternes duft til at få en ryg-massage til at undersøge muligheden for at skifte karriere. At lytte til vort hjerte giver os overskud, fordi det er det første skridt i retning af, at tage ansvar for hvad vi har brug for.

”Hvis du ønsker kærlighed, så tag dig tid til at lytte til dit hjerte,” siger forfatteren og den Buddhistiske meditations lærer Jack Kornfield. ”I de fleste gamle og vise kulturer, er det en almindelig praksis for folk at tale med deres hjerte… I hjertet på hver af os, er der en viden og en stemme, en sang, der kan minde os om det mest værdifulde som vi længes efter, og som vi har kendt siden vi var børn.”

Sommetider fornægter vi den stemme i vores hjerte. Vi tænker at det er selvoptagethed at tage vare på vore egne fornødenheder. Men når vi tager vare på vore fornødenheder, så oplader vi vore spirituelle og fysiske reserver, så vi derved bliver i stand til at give mere til andre. Hvis vi ikke tager os af os selv, kan vi i virkeligheden ikke rigtig sætte pris på og tage os af andre. Jesus sagde: ”Elsk din næste som dig selv” – med andre ord, elsk din næste, som du ville elske dig selv. Hvis vi ikke elsker os selv, hvordan kan vi så elske andre?

Før Gautama Buddha kunne begynde sit livs mission, var han nødt til at lære en alvorlig lektie om at tage sig af sig selv. I seks år praktiserede han intens selvfornægtelse ved fysisk at nægte sig selv næring og til sidst blev han så svag, at han besvimede. Da han kom til sig selv blev han klar over, at ved at nægte sin krops nødvendigheder underminerede han, hvad han søgte at virkeliggøre. ”Med en svag krop,” forklarede han senere. ”Kunne jeg ikke hengive min sidste eksistens til barmhjertighed.” Han var nødt til at tage sig af sig, selv før han kunne tage sig af andre.

Vi må også tage vare på os selv, så vi kan udvise barmhjertighed mod andre. Når du kan mærke, at du har brug for en pause for at kunne finde dit rette fokus, så tag det. Og når du har brug for omsorg, så betro ikke jobbet til andre.

For når vi søger efter en anden til at elske os, for det faktum at vi ikke elsker og ærer os selv, så kan vi falde i over-idealiseringens lumske fælde. Vi kan gentage for os selv: ”Åh, her er den mest vidunderlige person, jeg nogensinde har mødt i hele verden. Endelig fandt jeg den person ,som vil elske mig på den helt perfekte måde. Nu er alle mine problemer løst.” Det er en fælde og formlen for alverdens ulykkeligheder.

Når du elsker dig selv, så tager du ansvar for dit livs retning og for at opfylde dine personlige behov. Tag nu Jan for eksempel, som boede i Florida tæt på Disney-World – nær ved ”Mickey Mouse,” som hun plejede at sige. Hun havde et godt job, men hun brød sig ikke om byens kulde eller om den lange transport på overfyldte motorveje. ”Folk smiler bare ikke nok ,og alle har for travlt til at lægge mærke til nogen andre,” siger hun.

En gang om året tog hun væk fra det hele til sin favorit-dal i Montana på ferie. Det havde været hendes favorit-ferie-sted gennem ti år. Hun var så fortryllet af det,  at hun endda købte sig et hus der.

Endelig blev byens race og jag for meget. Jan stoppede op og stillede sig selv det spørgsmål, der skulle vise sig at være det vigtigste i hendes liv: ”Hvis jeg kun havde seks måneder tilbage at leve i hvor ville jeg så tage hen, og hvad ville jeg lave?” Det tog ikke hendes hjerte ret lang tid at svare på det spørgsmål. ”Siden du ikke ved hvor lang tid du har, siger hun, ”så besluttede jeg mig for at flytte.”

Mens hendes planer udfoldede sig, mødte hun sin  drømmemand og hun blev forelsket. Men hun var stadigvæk overbevist om, at hun skulle flytte. I løbet af få måneder boede Jan i Montana og hende forlovede begyndte at lave planer om også at flytte derop og hun fik et godt job. Selv om hun tjente mindre end før, så var det ikke bekymrende. ”Det var livskvaliteten, der var afgørende for mig,” sagde hun, ”og desuden så koster det mindre at gå ud at fiske med fluer, end det kostede at se Micky Mouse, og det er også sjovere.”

Hvad der er vigtigt at forstå, i Jans historie, er ikke at hun flyttede ud af byen, for – for nogen af os er det, det rigtige sted, men det vigtige er, at hun stillede sig selv og sit hjerte det rigtige spørgsmål, og at hun lyttede, og tog ansvar for at drage omsorg for sig selv.

HJERTE PERSPEKTIV

Lav en liste over hvad du godt kan lide/elsker ved dig selv. Hvis det er svært, så spørg andre hvad de sætter pris på ved dig.

Læg hånden på hjertet.

Spørg dit hjerte hvad du har brug for lige nu for at blive mere afbalanceret og få mere fred.

Test det store spørgsmål.

Spørg dit hjerte hvad du burde fokusere på hvis du kun havde seks måneder at leve i. Hvad burde dit mål være? Hvordan skulle du leve dit liv?

Er der nogen grænser -en streg i sandet –som du er nødt til at trække?

For at kunne drage omsorg for dig selv, så du vil have mere overskud til andre. Hvordan kan du på en kærlig måde kommunikere den/disse grænser til andre?