Beskrivelse
Introduktion
Jeg tror på, at karma og reinkarnation er de vigtigste begreber, som vi kan tage til os for at forstå og opdage meningen med livet, for at besvare ubegribelige spørgsmål, og for at forstå grunden til at vi er til.
Gud åbenbarede begrebet reinkarnation for mig i en meget tidlig alder. Men jeg er ikke enestående i dette. Mange mennesker har haft oplevelsen af at huske et tidligere liv på en eller anden måde. Inden vi er færdige med denne fortælling, vil nogle af jer, der tror, at I ikke har husket et tidligere liv, måske indse, at I har.
Vi har alle haft følelsen af at være bekendt med en person eller et sted, som vi aldrig har kontaktet før i dette liv – en slags øjeblikkelig synes-om eller antipati.
Selv kærlighed ved første blik betyder en indre sjælsviden. Vi får små antydninger, men faktisk er der en grund til, at vi specifikt ikke husker vores fortid. Gud i sin barmhjertighed trækker gardinet for, når vi kommer ind i fødselskanalen. Det er et “forhæng af glemsel.” Dette er en barmhjertighedshandling, fordi vi har en opgave foran os i dette liv, og vi kan ikke rigtig fokusere på mere end ét liv ad gangen for at få noget ud af det.
Men nu og da løfter Gud sløret og viser os et billede eller to fra en tidligere livsepisode. Dette er for at vække vores sjæle med hensyn til vores ansvar i dette liv og de forpligtelser, vi påtog os, før vi inkarnerede denne gang. Gud sender sine engle for at undervise os fra vores egen karmiske livsbog, så vi kan træffe oplyste valg og bestå vores prøver.
Fordi, Gud allerede lærer din sjæl om din karma og dine tidligere inkarnationer på indre niveauer, vil jeg nu fortælle dig, hvordan jeg først lærte om karma og reinkarnation i håbet om, at min historie vil få en klokke til at ringe for dig. Det, jeg er ved at fortælle dig, er første gang, jeg husker, at Gud løftede sløret for mig.
En dag, da jeg var omkring fire år gammel, legede jeg i min sandkasse i Red Bank, New Jersey, hvor jeg er født. Jeg var i min legegård, som min far havde lavet til mig. Der var et legehus, en gynge og en sandkasse, det hele omgivet af et hvidt stakit med portal og låge. Ved siden af lå mine forældres dejlige have.
Det var en smuk dag. Store hvide skyer bevægede sig over en dybblå himmel. Og jeg var alene, hyggede mig i solen, så sandet glide gennem mine små fingre, tegnede figurer i den friske jord og lavede mudderkager med små kageudstikkere og blikforme.
Så lige pludselig, som om nogen havde drejet på en skive, legede jeg i sandet langs Nilen i Egypten, og jeg oplevede skønheden ved den scene. Det var lige så ægte som min legegård i Red Bank og lige så velkendt. Jeg fik tiden til at gå med at plaske i vandet og mærkede det varme sand på min krop. Min egyptiske mor var i nærheden. På en eller anden måde var dette også min verden. Jeg havde kendt den flod for evigt.
Efter noget tid (jeg ved ikke, hvor lang tid der var gået), var det som om skiven drejede igen, og jeg var tilbage hjemme i den lille legegård. Jeg var ikke svimmel. Jeg var ikke fortumlet. Jeg var tilbage til nutiden, meget bevidst om, at jeg havde været et andet sted.
Så jeg sprang op og løb for at finde min mor. Jeg fandt hende ved komfuret, og jeg brasede ud med min historie. Jeg sagde: “Mor, hvad skete der?” Hun satte mig ned og så på mig og sagde: “Du har husket et tidligere liv.” Med de ord åbnede hun en anden dimension. Og jeg har aldrig været den samme.
I stedet for at latterliggøre eller benægte det, jeg havde oplevet, forklarede hun, at sjælen ikke udfører sin mission i ét liv. Hun fortalte mig, at min sjæl var evig. Hun sagde, at vores krop er som en frakke, vi har på: den bliver slidt op, før vi er færdige med det, vi skal gøre. Så Gud giver os en ny mor og en ny far, og vi bliver født på ny, så vi kan afslutte det arbejde, Gud sendte os til at udføre, og endelig vende tilbage til vores lys-hjem i himlen. Selvom vi får en ny krop, er vi stadig den samme sjæl. Og sjælen har en kontinuerlig erindring om fortiden, men det har vi ikke.
Hun forklarede mig alt dette i enkle barnlige vendinger, jeg forstod. Det var, som om jeg altid havde vidst det, og min mor var ved at vække min sjæle-hukommelse.
I årenes løb ville hun pege på børn, der var født handikappede eller blinde, andre, der var begavede, nogle, der var født i velhavende hjem og nogle i fattigdom. Hun tilskrev deres ulighed karma, og deres tidligere udøvelse af fri vilje. Hun sagde, at der ikke kunne være sådan noget som guddommelig eller menneskelig retfærdighed, hvis vi kun havde ét liv, at Guds retfærdighed kun kunne kendes i udfoldelsen af mange liv, hvor vi ser tidligere handlinger vende tilbage i form af nuværende omstændigheder.
Jeg var vant til at bede til Jesus, og i mine tanker henvendte jeg mig til ham. Jeg så reinkarnationens logik, og jeg sagde til mig selv, “Gud må have vist mig dette tidligere liv af en grund.” Men Gud fortalte mig ikke årsagen, før jeg var tæt på at være voksen. Så indså jeg, at livet i Egypten var nøglen til det arbejde, jeg skulle udføre i dette liv. Der var ingen tvivl om, at der gennem dette glimt ind i den fjerne fortid blev overført til mig en del af mig selv – måske noget tung karma, som jeg var nødt til at balancere i dag, treogtredive århundreder senere, eller en mission, jeg ikke havde opfyldt, hvis tid var kommet.
Siden da har Gud åbenbaret andre inkarnationer for mig og lært mig lektioner om det positive eller negative momentum, som jeg skal bygge videre på eller fortryde. Således har jeg set årsagerne bag virkningerne af dårlig karma, som jeg skulle balancere i dette liv, og jeg har set, hvordan min gode karma gav mig vind i sejlene for at nå mine mål og mere. Karma er faktisk grunden til, at vi alle er her.
Du har også bragt momentum af din gode karma med dig såvel som dem af din dårlige karma, som du skal balancere. Du har helt sikkert positiv eller negativ karma med familiemedlemmer og mennesker, du kender eller mennesker, du vil møde. Livet er en udfordring og en mulighed.
Nogle mennesker afviser troen på reinkarnation som ønsketænkning eller eskapisme. Det kan det blive for nogle. Men for andre kan det være et stærkt værktøj til åndelig udvikling. Reinkarnation fortæller os, at livet er et kontinuum. Det fortæller os, at det, vi gjorde i vores tidligere liv, påvirker vores nuværende liv. At forstå dette kan hjælpe os med at overvinde fobier, kroniske helbredsproblemer, vanskeligheder i forhold og endda personlighedstræk, der underminerer os i vores karriere.
Forskere siger, at de ikke ved, hvordan man måler eller studerer reinkarnation – hvordan sætter man sporingsværktøj på en sjæl? Ikke desto mindre bliver et voksende antal læger og videnskabsmænd overbeviste om, at der er noget – en højere intelligens, en åndelig energi – der styrer anliggender i kroppen og løsner sig fra den ved døden. Det kan være, at videnskabsmænd en dag vil være i stand til at måle og spore denne energis vej – kald det sjæl eller bevidsthed om du vil – fra den ene krop til den næste.
Lad os i mellemtiden udforske konsekvenserne af reinkarnation, og hvilken forskel det kan gøre for vores ideer om livet i dag. Det er en del af et trossystem, der besvarer mange af de spørgsmål, vi stiller os selv: Hvorfor er jeg her? Hvorfor fik jeg de forældre, jeg fik? Hvorfor er jeg bange for flyvemaskiner? Hvorfor kan jeg lide ”bananasplit”? Hvad vil jeg med mit liv?
