fbpx

Header Menu

Hvordan vi skaber balance i NATUREN

DKK149,95 inkl.moms

 Vi kan genoprette balancen i naturen

i samarbejde med ”elementalerne.”

Skybrud, orkaner, oversvømmelser og skovbrande behøver ikke være dagens overskrifter.

Sandheden om klimaforandringerne er, at vi kan stoppe dem ved at samarbejde med de væsner der hersker over de fire elementer: Ild, Luft, Vand og Jord. Disse usynlige og utrættelige arbejdere, som vi kalder ”elementaler” er tynget ned af menneskehedens karma. Elizabeth Clare Prophet har gjort det igen. Med sin spirituelle indsigt viser hun os vejen ud af vore miljøproblemer og giver os redskaberne til at overvinde en af de største udfordringer vi står over for i dag. Flankeret af Ærkeenglene og med den violette flamme som nøgle, kan vi skabe balance i naturen.
Hvad får du:
Efter hvert kapitel er der forslag til refleksioner.
En indgående beskrivelse af de fire elementers væsner:
Dværgene, Sylfiderne, Undinerne og Salamanderne.
Nøglen til hvordan du kan samarbejde med dem.
Sande historier om elementalerne og deres virke.
Sange og mantraer der vi hjælpe med at skabe balance i naturen.

Beskrivelse

Tid at vågne op

Hvorfor denne ekstreme adfærd? (i naturen) Jeg tror det har relation til loven om kausalitet; loven om årsag og virkning, som opererer gennem hele vores liv. Denne lov bestemmer at vore tanker, ord og gerninger, positive som negative, skaber en kædereaktion og at vi personligt vil opleve resultatet af hvad vi har sat i gang. Vi er ansvarlige for vore handlinger så vel som den effekt de har på os selv og andre dele af livet, inklusive naturens rige.

Loven om årsag og virkning, også kendt som karma, er altså hvad vi ser udspille sig i disse usædvanlige og katastrofale manifestationer i naturen. Vi er i allerhøjeste grad ansvarlige for hvad der sker på vores jord og i økosystemerne. Derfor høster vi fortidens karma.

Der er så mange problemer i verden: udbredt sult, narkotika og stoffer i gaderne, alle former for vold. Og dertil kan vi så lægge uregelmæssige mønstre i vejret og naturkatastrofer. Jeg ser ikke at disse begivenheder er uden sammenhæng. De hænger sammen og vi er delvis ansvarlige.

Dette er et budskab dybt inde i sjælen: vi ved det godt inden i. Men hvis vi ikke svarer på denne indre viden eller på den indre vejledning vi måske modtager, så vil karma før eller siden falde på den ene eller den anden måde. Den falder så vi kan stoppe op og komme sammen om at forholde os til situationen, og reflektere over hvad livet virkelig handler om.

Så disse katastrofer vækker folk op og de vækker hjerteflammen, til kærlighed og barmhjertighed, og får os til at rykke tættere sammen. Men vi står stadig over for signifikante problemer og mange af dem er forbundne.

 

En kædereaktion

                      Ser vi på grundlaget for Moder Naturs vanvid finder vi på det fysiske niveau et misbrug af miljøet ved skovhugst, ved den udbredte afbrænding ad de fossile brændstoffer, ved syreregn og alle former for forurening som har skabt en kædereaktion vi aldrig havde forudset. Risikoen vi har løbet med vores miljø, er stor og vi har ingen idé om hvor kædereaktionen vil stoppe.

Men det fysiske misbrug af miljøet er kun en side af historien, den synlige del. Hvis vi vil forstå traumet der udspiller sig foran os, er vi nødt til at se bag om sløret på naturens rige og den store usynlige byrde vi har lagt på det. Vi er nødt til at se bag om de ydre symptomer til den indre årsag.

 

Naturens Bevidstheds Niveauer

Når vi ser på naturen gennem den videnskabelige kundskabs briller, kunne vi måske tro at ting sker uden en intelligens der styrer det. Ikke desto mindre, når en naturkatastrofe så skaber ødelæggelse i vores liv, så siger vi at det er noget Gud har gjort, eller at naturen har gjort det. Hvad er naturen? Og har naturen intelligens, en bevidsthed?

Fra de fjerneste stjerner til den mindste dugdråbe, så styres universet af utallige usynlige hænder…. (citat fra side 13-16)